Udskiftningerne er i gang hos de danske DM-finalister fra SønderjyskE, der siger farvel til flere bærende spillere.

To af de udlændinge, der i fjor udgjorde fumdamentet hos SønderjyskE, får ikke deres kontrakter forlænget.

Det skriver SønderjyskE i en pressemeddelelse i dag. 

Phil Marinaccio viste i perioder en stor målfarlighed og hurtighed, men hvis han stod på vippen i forhold til at få forlænget sin kontrakt, så ødelagde han formentlig sine muligheder, da han tacklede Joachim Holten Møller i hovedet ved stillingen 1-0 til Rungsted i den tredje finalekamp – lige som SønderjyskE skulle til at forcere for sidste gang. Det kostede fem minutters undertal til SønderjyskE. 

Det var en dumhed, som både sportschef Lykkeskov og træner Simioni efterfølgende påtalte. 

Marinaccio er dermed videre i karrieren, men den slidsomme Jordan Pietrus stopper sin lange karriere.

Han blev hentet til SønderjyskE fra Coventry og spillede en fin sæson for sønderjyderne – dog uden at stikke langt op over gennemsnittet af imports.

Det blev til 49 Marinaccio-point og 25 point til Pietrus inklusive slutspil i den forgangne sæson. 


Christian Silfver fortsætter i SønderjyskE i endnu en sæson Stefan Ridderwall skifter fra Rødovre til Kitzbühel og Alps Hockey League