SønderjyskE – Aalborg Pirates 3-2 (1-0, 1-1, 1-1)
3089 tilskuere var på plads i Vojens denne aften, hvor de forsvarende mestre endte med at sikre sig en 3-2-sejr over gæsterne fra Aalborg. Dermed er sønderjyderne stadig med i kampen om fjerdepladsen, mens Aalborg tabte et skridt i kampen om andenpladsen, hvor Odense stadig er betragteligt foran.
Der skulle gå otte minutter før sæsonens første Teddy Bear Toss blev sat i værk. Det skete altså i Sydjysk Sparekasse, og det var Valdemar Ahlberg, der tog en rundtur i offensiv zone og flot udplaceret George Sørensen. Sønderjyderne overlevede et tungt Aalborg-pres - gæsterne var fem mod tre.
Hovedpersonen i anden periode var SønderjyskE-målmanden Matthias Pettersson, der leverede fremragende. Han kunne dog ikke forhindre, at gæsternes Troy Lajeunesse fik udlignet efter en tværpasning fra Julian Jakobsen i powerplay.
Unge Mathias Kløve stod for dagens detalje kort før anden pause, da han fik en puck serveret foran mål. Han satte den ind over Sørensen som en rutineret ræv, og sønderjyderne var atter foran, men kun til kort inde i tredje periode.
Her kom en løs puck ind bag Pettersson efter Julian Jakobsen havde afsluttet, og Daniel Kønig fik hånden på og slog den ind i eget mål. Udligning fra Pirates, og en god omgang hockey fra begge hold.
Pirates havde pucken mest, mens SønderjyskE var stærke i omstillingerne.
En af dem kom tre minutter før tid, hvor Oskar Drugge kom af sted i højre side. Han fandt sin backkollega Gustav Nielsen med en perfekt tværpasning og Sørensen var uden chance, da Nielsen huggede den ind.
SønderjyskE overlevede Aalborg-presset til sidst og fik en vigtig sejr efter det store nederlag mod Herning lige før pausen.