Det er ikke mange udenlandske modstandere, der har været forbi til testkampe i denne sæson.
I aften møder Esbjerg Energy endelig en udenlandsk gæst, når Oberliga-holdet fra Halle, Saale Bulls, kommer på besøg i Granly Hockey Arena.
Oberligaen er den tredjebedste tyske række, men slet ikke nogen dårlig liga, selv om Metal Ligaen uden tvivl er et par tænder over.
Derfor bør et Esbjerg-hold - formentlig i tæt på stærkeste opstilling - også vinde over gæsterne i aften.
Det er hold baseret på tyske spiller, et par imports og nogle nationaliserede tyske spillere. Halle blev nummer ni i grundspillet i sidste sæson, vandt pre-playoffs over Rostock, og tabte derefter 1-3 i kampe til de senere Oberliga-mestre Bietigheim Steelers.
Esbjerg Energy viste fornuftige takter i den seneste testkamp mod Frederikshavn, hvor det blev til en sejr på 4-1, og der hersker en fin optimisme i Vestjylland under den nye coach Marcus Åkerblom.
Esbjerg indleder Metal Ligaen på tirsdag med en kamp i Rungsted, og det er altså sidste test i aften inden det bliver alvor.