Tre forventede hold i Final4, samt overraskelsen Herlev. Der sniger sig altid en overraskelse ind – også et par negative – men måske skal vi stoppe med at kalde Herlev overraskende, og kalde det den nye virkelighed.

”De store” kan ikke bare booke en forlænget weekendtur til Final 4, for bundniveauet hos dem er for lavt. Kun Herning er aktuelt en stabil magtfaktor, men Odense og Aalborg viste også det fornødne niveau til fortjent at komme med.

Skuffelserne er Esbjerg, SønderjyskE og Rungsted. De to sidste har været katastrofalt præsterende på hjemmebane, mens Esbjerg omvendt er startet pivringe ude.

Jeg er ikke overrasket over de fire hold, men havde du spurgt mig inden sæsonen, så havde det været mere oplagt, at Herlev var byttet ud med Esbjerg. Men det er ikke første sæson, at Herlev overrasker, og Esbjerg flopper – særligt i starten af en sæson – og så må vi bare pakke alle fordomme sammen og bukke for Herlev. 17 point foran femtepladsen Esbjerg over 16 kampe. SYTTEN point!

De næste 32 runder om seedningen, tror jeg faktisk kan blive lidt af en fuser om selve top 4-seedningerne. Kun Esbjerg kan formentlig blande sig, og måske alligevel ikke reelt. Jeg forventer, at Herlev bliver mere menneskelige, for to point i snit vil stadig være vanvittigt og rekord af dem, men de har nok allerede slået for stort hul til Esbjerg, med mindre vestjyderne kan rense stort set alle indbyrdes point mod Eagles.

Og Odense og Aalborg får Esbjerg også svært ved at holde snor i, tror jeg. SønderjyskE og Rungsted tror jeg slet ikke på i top-4.

Så, ja, Herning, Herlev, Odense og Aalborg spiller hjemme i kvartfinale 1 i marts, tror jeg.

Rødovre får det svært, men vi kan heldigvis ikke udelukke, at de holder sig inde i kampen om slutspil, og lad det endelig blive sådan til mindst runde 45, så vi kan få nogle skarpe dueller dernede i tabellen.

Michael Søvsø

Metal Final4-ræset var spændende i år - altså ser man bort fra Herning og Herlev - og jeg kan godt lide den intensitet, turneringen bringer i grundspillets første 16 spillerunder - også selv om det koster lidt på spillerudviklingen. Der er en bagside ved alt. 

Aalborg fik købt ind i tide, og var næppe kommet med uden Berger, Salinitri og Smith, mens Odenses kræfter holdt til dobbeltbelastningen med Metal Liga og Champions Hockey League på samme tid. 

Esbjerg var drønuheldige med ikke at vinde den afgørende kamp om billetten mod Odense, men var den ikke også et symbol på, at vestjyderne har været for uskarpe gennem hele den første del af sæsonen?

Rungsted kunne vi hurtigt udelukke på grund af de mange skader, og Sønderjyske har været for ringe på hjemmebane til at være i nærheden af Metal Final4.

Selv om Frederikshavn endte på ottendepladsen i Metal Final4-ræset, så havde White Hawks faktisk en stor chance for at komme med, og kunne selv afgøre det. Men chancen blev smidt skammeligt væk, og det kan være medvirkende til trænerskiftet. 

Rødovre var i marginale perioder realistist med i kampen om en Final4-plads, men lige nu holder Mighty Bulls-bredden kun til at spille om at komme med i playoff og ikke om en fjerdeplads - uanset om det er 16 eller 48 kampe.

Hvad kommer vi til at se de kommende måneder, hvor sæsonen for alvor bliver hård? Garanteret er lange busture i mørke, mange kampe og mange hårde arbejdsdage for spillerne.

Herning er min favorit til at vinde grundspillet. Emil Kristensen er snart tilbage og Blue Fox kommer til at kværne videre. Herlev skal gå efter en top to-placering med det flotte udgangspunkt og forspring, man allerede har skabt sig.

Det ligner grangiveligt, at Aalborg og Odense - de to bredeste mandskaber i den resterende flok -  er favoritter til de øvrige top fire-placeringer med Esbjerg som outsider. 

Rungsted kan sagtens blive en farlig modstander i en kvartfinale, men skal bruge resten af grundspillet til at genopbygge efter de mange skader.

Sønderjyske skal vise langt mere punch - ikke mindst fra de udenlandske profiler - hvis man skal opad i tabellen, og Frederikshavns trup er heller ikke bred nok til at blande sig i top fire. Der er dog næppe tvivl om, at Mario Simioni-ansættelse nok skal give spillerne et spark bagi og større struktur i defensiven. 

Rødovre kan sagtens blande sig i kampen om ottendepladsen, og kan med lidt snilde, struktur og disciplin også komme længere op. De er stadig min "favorit" til niendepladsen, men jeg er ikke i tvivl om, at de holder den spændende og tæt langt hen i grundspilet, forhåbentlig til spillerunde 48. 

Lad os få noget drama om slutspilspladserne - gerne med flere hold involveret i gyserkampe til sidst.