Rungsted Seier Capital-Aalborg Pirates 3-1 (0-0,2-1,1-0)
Rungsted havde tabt de tre første kampe med samlet 5-20 mod Aalborg, så det var tiltrængt, at hjemmeholdet fredag aften fik revanche mod et Aalborg-hold, der igen var fuldt besat lige bortset fra Nikolai Nielsen på backlinjen.
Det gjorde Rungsted på baggrund af ikke mindst en bomstærk defensiv og meget, meget stor disciplin i backcheckingen, som ofte fik stoppet Aalborgs "angrebshær", før det for alvor blev farligt.
Samtidig spillede Rungsted en rigtig god omgang boxplay i første periode, hvor Aalborg havde tre muligheder i overtal næsten uden at skabe chancer.
Gæsterne, der var med til at levere en fin ishockeykamp, bragte sig foran 1-0, da Nikolaj Carstensen styrede et skud fra Tobias Ladehoff i mål. Carstensen var ofte med fremme denne aften og var en af de bedste på gæsternes hold.
Inden anden periode var ovre, havde Rungsted arbejdet sig på 2-1. Først udlignede Rasmus Andersson i powerplay med et riv ude fra siden og derefter konverterede Steve Whitney (målscorer) og Ludvig Elvenes (oplægge) en friløber på fornem vis.
I tredje periode forsøgte hjemmeholdet konstant at bryde igennem, men måtte se sig stoppet lige over blå linje af et Rungsted-hold, der spillede med en høj defensiv disciplin foran Östlind.
Han kronede sin anden chance i træk ved at assitere på Morten Jensens 3-1-mål, de faldt, mesn Aalboeg havde taget sin målmand ud.