Amerikaneren er klar til sin tredje sæson i Rungsted-trøjen.

Den populære og rutinerede amerikaner Steve Whitney er klar til at spille videre for Rungsted Seier Capital og går dermed i gang med sin tredje sæson i klubben.

Det skriver Rungsted Seier Capital i en pressemeddelelse fra klubben, hvor Whitney præsenteres således: 

Vi er glade for at kunne meddele, at Steve Whitney har forlænget sin aftale med Rungsted Seier Capital og dermed tager hul på sin tredje sæson i klubben.

Den rutinerede angriber var en nøglespiller i den forgangne sæson, hvor han leverede hele 45 point, herunder 24 mål, og spillede en central rolle i holdets offensive spil.

Sportschef Joachim Holten Møller udtaler:

- Vi er meget glade for at have forlænget med Steve Whitney. Han er en erfaren og spilintelligent spiller, som har været en vigtig del af vores hold Med 24 mål i sidste sæson spillede han en stor rolle i holdets fremgang. Steve arbejder hårdt hver eneste dag og stiller store krav til både sig selv og sine omgivelser. Han er professionel til fingerspidserne og går forrest både på og udenfor isen, lyder det. 

- Jeg er virkelig glad for at komme tilbage og spille endnu en sæson for Rungsted, og jeg glæder mig til at se jer alle i arenaen snart. Vi sætter stor pris på jeres støtte gennem hele året, og jeg er taknemmelig for muligheden for at spille foran Rungsted-fansene igen, siger Steve Whitney. 

Vi glæder os til endnu en stærk sæson med Steve Whitney i nummer 9.


Anders Førster bliver assisterende træner i Odense Henrik Bach Nielsen fortsætter i CHL's council