Mens Herlev marcherer løs og vandt sin syvende sejr på stribe, måtte Sønderjyske indkassere sit femte nederlag i ni kampe og svinger lige så meget som et pendul i løbetid - i øvrigt ligesom de fleste øvrige hold i Metal Ligaen.
Indsatsen i går var den dårligste i denne sæson, konstaterede træner Casper Stockfisch overfor Der Nordschleswiger.
- Der er ingen grund til panik. I alle de otte første kampe i sæsonen havde vi point inden for rækkevidde, mod Herlev var det ikke tilfældet. Det er vigtig, at vi reagerer på det, sagde Stockfisch til avisen efter kampen.
For Sønderjyske var det især skuffende, at Herlev scorede hurtigt efter 1-1-udligningen og ligeledes da Sønderjyske reducerede til 2-3 i slutfasen.
- Vi havde vores chancer, men fandt ikke vores kontinuerlige momentum, som kunne have vendt kampen til vores gunst. Det kørte bare ikke, og vi bragte også os selv i problemer med dumme udvisninger, konstaterede en ærgerlig Casper Stockfisch.
Sønderjyske har chance for revanche allerede på fredag, når det gælder Esbjerg Energy på hjemmebane.