Blue Fox-sportschefen stopper i Herning Ishockey Klub

Martin Struzinski har i den forgangne sæson været "delt" mellem Herning Blue Fox og Herning IK. Og efter et år i den stilling har Struzinski erkendt, at der ganske enkelt ikke er timer nok i døgnet til at være begge steder. 

Han stopper derfor i Herning IK for at hellige sig opgaverne i den professionelle del af Herning-ishockeyen.

- Det er det rigtige at gøre. HIK fortjener også, at de har en person, der kan tage sig af opgaverne hos dem på fuld tid. Men det har været givtigt, for jeg har jo lært foreningen endnu bedre at kende, og de erfaringer forsvinder jo ikke, selv om jeg ikke længere er ansat i HIK, siger Martin Struzinski til avisen. 

Derfor kan han altså nu koncentrere sig om at bygge det Blue Fox-hold op, der i den kommende sæson skal forsøge at revanchere en miserabel sæson i fjor, hvor Herning-mandskabet faldt med mand og mus i kvarten mod SønderjyskE. 

 


VIDEO: Rungsted-trænere og sportschef gør status - del 2 VIDEO: Rungsted-trænere og sportschef gør status - del 1