Esbjerg-svenskeren fra i fjor vender ikke tilbage til Vestjylland

Det var håbet, at Oscar Öhman skulle gøre stort indtryk hos Esbjerg Energy i sidste sæson.

Men den svenske centerspiller gjorde ikke så stor "impact" som håbet hos vestjyderne. 

35 point i 47 grundspilskampe var vel i og for sig godkendt, mens svenskeren forsvandt ligesom resten af Esbjerg-mandskabet i kvartfinalen mod Aalborg, hvor han leverede to assister i fire kampe og ligeledes stod med -5 i plus/minus-statistikken. 

Derfor var det vel ventet, at Esbjerg ikke ville hige efter at fortsætte samarbejdet med svenskeren, der nu er offentliggjort i den norske klub Lillehammer, der spiller i den bedste række i nabolandet - dog i den nederste halvdel. 

Lillehammer var i sidste sæson tæt på at lukke ned, men er nu i gang med en genopbygning, og her skal Öhman altså være en central og ledende spiller i de bestræbelser. 


Træningskampene FØR sæsonen - her er listen Rødovre får svensk målmand i den kommende sæson