Der er vigtige point på spil i Frederikshavn i aften, hvor både vendelboer og sønderjyder har brug for point for at hænge med i kampen om Metal Final4-pladserne.
I målet hos Sønderjyske står den tidligere Frederikshavn-målmand Thomas Lillie, der naturligvis er opvokset i Vojens, men altså også har spillet for White Hawks i sæsonerne 2016-18.
Han glæder sig til kampen i aften og har respekt for specielt en af hjemmeholdets spillere på sig sigtekorn.
- Frederikshavn har flere dygtige spillere, vi skal holde øje med, men specielt Ben Freeman har været godt kørende pointmæssigt, lyder det fra Thomas Lillie.
Han forventer en tæt og intens kamp - og glæder sig i øvrigt over at være tilbage i Metal Ligaen efter at han ellers havde annonceret sit karrierestop.
- Jeg føler slet ikke, jeg har været væk fra sporten, da jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle i og omkring SønderjyskE. Jeg har en god makker (Mattias Pettersson) i dagligdagen til at spare med, og vi komplementerer hinanden godt, siger målmanden.
Der er kamp i Nordjyske Bank Arena klokken 19 i aften.