Kriteriet for at blive årets unge spiller i Metal Ligaen er, at man har leveret varen både på U20-landsholdet og i Metal Ligaen. Thomas Mondrup fra Esbjerg Energy opfyldte begge kriterier og fik prisen med følgende begrundelse:
Da U20-landstræner Jens Nielsen skulle pege på en spiller, der levede op til kriterierne, lød navnet Thomas Mondrup, og valget blev bakket op andre ledende personer i DIU’s talentafdeling.
Thomas Mondrup scorede to gange og var en af de stærke aktører under U20-VM i december, mens han samtidig spillede sig til masser af istid hos Esbjerg Energys ligahold. Han noterede sig i alt for 42 grundspilskampe og 20 playoff-kampe og kom kun den vej via en bundseriøs indstilling til sporten. Der er masser af udviklingspotentiale i Mondrup, som vi helt sikkert ser mere til i de kommende sæsoner.