Angriberen skal finde nye isflader i den kommende sæson

En af de største profiler i det seneste tiår, Thomas Spelling, skal finde en ny klub, hvis han skal fortsætte sin karriere. 

Spelling er nemlig færdig i Aalborg Pirates, skriver klubben i en ganske kortfattet pressemeddelelse. 

Thomas Spelling vil ikke længere komme til at spille ishockey i en Aalborg Pirates trøjen fra og med kommende sæson. Sportschef Ronny Larsen har  valgt at gøre brug af en klausul i kontrakten, så den ophæves, skriver klubben. 

Thomas Spelling har været dansk mester med både Herning, SønderjyskE og Aalborg og er blevet noteret for hele 724 kampe med 696 point til følge - samlet set i grundspillet og slutspillet og er blevet 31 år.

Helt tilbage i den pure ungdom blev han draftet af New York Rangers. 


Aalborg forlænger med Tobias Ladehoff LARS ELLER OG DANIEL WASS træder ind i ejerkredsen i Rødovre Mighty Bulls