Vi er glade for at kunne meddele, at Valdemar Hull fortsætter i Rungsted Seier Capital de næste to sæsoner. Valdemar vil fortsat bære nummer 91 på ryggen, skriver Rungsted, der præsenterer Hull således:
Sportschef Joachim Holten Møller udtaler:
"Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med Valdemar Hull de næste 2 år. Valdemar er en talentfuld center, der har over 25 ungdomslandskampe for Schweiz, og vi synes, han viste lovende takter sidste sæson – på trods af, at sæsonen delvist blev spoleret af skader.
Med fire point i ti slutspilskampe sluttede Valdemar sæsonen stærkt af, og forhåbentlig kan han bygge videre på den præstation i de kommende sæsoner. Overgangen fra ungdoms- til seniorishockey er en stor omvæltning, men vi ser et stort udviklingspotentiale i Valdemar og har store forventninger til hans fortsatte rejse hos os."
Valdemar Hull udtaler:
"Jeg er meget glad og spændt på at kunne vende tilbage til denne fantastiske klub med fantastiske fans. Jeg glæder mig til at give holdet hårdt arbejde og dedikation i de kommende to sæsoner!"