Metal Ligaens ”Udvalg for Spillersikkerhed” har – på baggrund af klip fra Spiideo indledt Disciplinærsag mod Jeppe Vinther, Esbjerg Energy, for en situation fra Metal Liga kampen Esbjerg Energy vs. Herlev Eagles d. 29. september 2020.
-o0o-
Følgende fakta er lagt til grund for afgørelsen:
- Spiller
Jeppe Vinther
- Dommerens indberetning
Sag optaget jf. spillereglernes regel 5 – ingen dommerindberetning
- Video
- Partshøring
DIU benytter partshøring i relevante disciplinærsager.
Esbjerg Energy fik meddelelse om, at en disciplinærsag var igangsat d. 30. september kl. 13.45 via e-mail. Udvalget for Spillersikkerhed besluttede at spærre Jeppe Vinther under sagsbehandlingen.
Esbjerg Energy indsendte partsindlæg fra spiller d. 30. september kl. 20.40 via e-mail.
Esbjerg Energy:
Esbjergs spiller nr. 69 tager Herlevs nr. 64 væk fra net front. Der er en løs tvær puck ved mållinjen hvor Herlevs nr. 64 forsøge at slå den i mål … Esbjergs nr. 69 trykker Herlevs nr. 64 væk fra målet med en crosschecking. Det er ikke hård crosschecking men Herlevs nr. 64 er så uheldigt at ramme målstolpen på vej i hans fald. Herlevs nr. 64 står ikke i en stabil stilling - medfører også at faldet bliver uheldigt. Heldigvis blev episoden ikke være end Herlevs nr. 64 spillede næste skift. Der sker mange lig episoder foran målet, desværre ramte spilleren her stolpen i hans fald.
Jeppe Vinther
Jeg spillede min modstander væk fra målet for muligheden at lave mål. Absolut ikke min hensigt at Herlevs spiller skulle ramme stolpen. Jeg har ikke modtaget nogle større straffe i min tid som hockeyspiller.
- Regel anvendt ved idømmelse af straf
RULE 127 – CROSS-CHECKING
- A player who recklessly endangers an opponent by cross-checking will be assessed either a major and automatic game-misconduct penalty or a match penalty.
- Deltagende udvalgsmedlemmer
Henrik Klinkvort, fmd
Jesper Damgaard
Claus Fonnesbech Christensen
Christian Vaagensøe
Tobias Kisum
Som administrativ ressource: Kim Pedersen, DIUs Administration.
- Udvalget for Spillersikkerheds afgørelse
Udvalget har behandlet sagen på et telefonmøde d. 1. oktober 2020.
Afgørelsen er enstemmig.
Kategorisering af forseelsen
Udvalget har kategoriseret forseelsen i kategori 2.
Kategori 2 – ”Groft Uagtsomt”
En forsætlig og/eller farlig handling uden tanke på den mulige konsekvens for modspilleren.
Handlingen er bevidst og udført med det overordnede formål, at standse en modspiller uden logisk hensyntagen til dennes sikkerhed.
Skade som følge af handlingen er ikke den afgørende faktor, men det faktum, at handlingen medfører en skade kan betragtes som tungt vejende årsag til, at forseelsen falder i denne kategori.
Strafferamme er 2-4 spilledages karantæne
Udmåling af karantænelængde
På baggrund af især det udarbejdede videomateriale og det indsendte partsindlæg har udvalget i sin bedømmelse af forseelsen og i udmålingen af karantænen især lagt vægt på:
at:
- Det er ubestridt, at Jeppe Vinther cross-checker en modspiller foran mål
- Jeppe Vinther burde have indset at en cross-checking med retning mod målrammen logisk ville medføre en risiko for at modspilleren ville falde face-first ind i denne
- Selvom udvalget ikke ser nogen skadeshensigt i handlingen, så havde Jeppe Vinther kun fokus på at fjerne modspilleren fra pucken og tilsidesætter dermed det hensyn til modspillerens sikkerhed som han bør have
Jeppe Vinther har ikke status som såkaldt ”repeat offender”.
På baggrund af ovennævnte idømmer Udvalget for Spillersikkerhed Jeppe Vinther karantæne i 2 spilledage.
- Kampe hvor spilleren er spærret
Metal Ligaen 2. oktober Frederikshavn White Hawks vs. Esbjerg Energy
Metal Ligaen 6. oktober Esbjerg Energy vs. Frederikshavn White Hawks
- Yderligere bemærkninger fra udvalget
Afgørelsen offentliggøres på www.metaligaen.dk d. 1. oktober kl. 14.00
- Disciplinærafgift
Esbjerg Energy faktureres kr. 1500, jf. DIUs love, kapitel X, § 5.
- Ankeinstans
Denne afgørelse kan – hvad angår retslige eller formelle forhold ‐ indklages for Danmarks Ishockey Unions
Amatør‐ og Ordensudvalg, som er ankeinstans, jf. DIUs Turneringsbestemmelser, kapitel V, § 1.
En sådan anke stiles til Amatør- og Ordensudvalget formand, Adam Ringsby-Brandt på arb@bertelrasmussen.dk
Afgørelsen kan – hvad angår kategorisering og straflængde – ankes til den af Metal Ligaen udpegede
såkaldte ”Single Arbitrator” der i sager anket til ham træffer endelig afgørelse i forhold til kategorisering og
straflængde.
En anke til den såkaldte ”Single Arbitrator” skal følge proceduren i det notat vedr. DOPS udvalgets virke der
er enstemmigt vedtaget af de 9 klubber i Metal Ligaen d. 11. september 2020.
I sæsonen 2020/21 har Metal Ligaen udpeget Lyle Seitz, Director of Hockey Operations, bet-at-home Ice Hockey League som såkaldt ”Single Arbitrator”.
En sådan anke stiles til Ligachef Kim Pedersen på kpe@ishockey.dk
En anke har normalt ikke opsættende virkning.
p.v.a.
Udvalget for Spillersikkerhed
Henrik Klinkvort, fmd.