Fra Amager til SønderjyskE er den foreløbige vej for den unge målmand

Han har allerede været reserve hos SønderjyskE, og har nu skrevet en toårig kontrakt med Mario Simionis mandskab. 

Det drejer sig om sønderjydernes tredjekeeper Tobias Villykke, der har vist sig rigtig godt frem i Vojens og omegn. Han er kommet ind på SønderjyskE-stien via sit ophold på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole, hvor han begyndte sammen med Mikkel Skov, der også har arbejdet sig til en kontrakt i SønderjyskE. 

Det fortæller soenderjyske.dk i en artikel om Villykke, der har spillet både U17 og Talentliga og altså været på bænken hos SønderjyskE i sine to år i Vojens.

- Jeg ville gerne prøve noget nyt, og så var det tillokkende at tage på efterskole i Vojens, hvor man kunne spille ishockey. Mikkel tog også med, og i dag bor vi sammen i en lejlighed lige ved siden af Frøs Arena. Det er optimalt i forhold til hverdagen og de mange træningstimer, forklarer Tobias Vilykke.

– Jeg havde en god tid i Hvidovre, men her har jeg haft mulighed for at træne meget mere. Det har udviklet mig meget og er også grunden til jeg står med en kontrakt i dag. Jeg er gået fra træne tre-fire gange om ugen til vel dobbelt så meget, da jeg her også har morgentræning og et meget professionelt setup. Kampene jeg har været med på bænken hos SønderjyskE har kun giver endnu mere blod på tanden, siger han.

Nu får Villykke lejlighed til at lære: Både af målmandstræner Mads Tolstrup Højgaard og de to rutinerede "forposter" Patrick Galbraith og Nicolaj Henriksen. Målmadstræner Højgaard karakteriserer Villykke således: 

- Han faldt hurtig til her i Vojens. En ydmyg målmand, som er meget adræt og positionerer sig godt, og så udstråler han viljen til hele tiden at lære. Med SønderjyskE-aftalen kan han nu i ro udvikle sig videre i lære hos Galbraith og Nico, som også kan se det store potentiale i ham, siger Mads Tolstrup Højgaard til Soenderjyske.dk.


Ronny Larsen sikrer ungt backtalent for endnu en sæson Herning-manager: Suistio kommer til at overraske mange