Det bliver kun Alexander Bumagin, der i den kommende sæson udgør det russiske islæt hos Frederikshavn White Hawks.
Netop nu har Frederikshavn udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Yashin – der har spillet næsten 300 kampe i KHL – tager afsked med klubben efter under en måned i Nordjylland.
Begrundelsen lyder således:
- Desværre må vi tage afsked med Oleg Yashin. Begge parter er enige om at opsige samarbejdet med øjeblikkelig virkning, og der er ingen dramatik i ophævelsen af kontrakten. Oleg Yashin kom ikke til Frederikshavn i den forfatning vi havde forventet, og efter samtaler med ham de seneste dage, er begge parter blevet enige om at stoppe samarbejdet, lyder det.
Vi håber, og tror, at Oleg Yashin hurtigt finder en ny klub, og vi ønsker ham og hans familie alt godt i fremtiden, skriver White Hawks.