Her er seks stærke spillere fra den forgangne uge

Målmand: Tomas Rydén - Rødovre Mighty Bulls - Hvordan kan Tomas Rydén komme ind, når Rødovre tabte ugens to kampe? Jo, Rydén stod kun den første, og det gjorde han helt fremragende med 38 redninger på 41 skud i en kamp, hvor Sønderjyske i den grad sad på Rødovre og kunne have været foran stort, hvis ikke det havde været for svenskeren. 

Back: Isak Ask - Herlev Eagles - To solide kampe mod Herning og Rødovre som han krydrede med tre assister og +3 i plus/minus-statistikken. Spillede 19 minutter i den svære kamp mod Herning og lagde til med en stærk indsats mod Rødovre.   

Back: Gustav Nielsen - Sønderjyske - Var ugens bedste mand for Sønderjyske, ikke mindst i fredagskampen i Odense, hvor han stødte frem og scorede to gange mod Bulldogs - og endda lavede assist på det tredje mål. 

Forward: Oliver Kiljunen - Herning Blue Fox - Finnen har været knivskarp i denne sæson og fortsatte i Hernings kæmpesejr over Esbjerg, som blev vundet 7-2 af midtjyderne. I centrum stod Kiljunen med et hattrick.

Forward: Arturri Toivola - Herning Blue Fox - Der bliver også plads til Kiljunens finske "legekammerat" Toivola på ugens hold. Artturi Toivola leverede to assister i Hernings 3-2-sejr over Herlev og fulgte op med tre point i kampen mod Esbjerg. 

Forward: Filips Buncis - Rungsted Seier Capital - Ikke blot scorede Buncis begge powerplay-mål i kampen i Aalborg, han noterede sig for yderligere en assist i Rungsteds sejr over Frederikshavn og formåede ligeledes at vinde 67 procent af sine faceoffs. Ligner et formtop frem mod slutspillet. 


Martin Eskildsen er tilbage og alt føles fornuftigt OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Herning Blue Fox