A-kæden for den seneste uge er valgt

Det var en svær omgang - især på angrebssiden - for der var mange flotte individuelle præstationer i løbet af julen og nytåret. Vi har valgt følgende seks spillere: 

Målmand: David Grubak (Rungsted Seier Capital) Rungsted havde to flotte målmandspræstationer i løbet af juledagene. Grubak blev rost af holdkammeraterne efter Rødovre-kampen, hvor han reddede hele 32 af 33 skud. Fremragende præstation af Grubak, der blev fulgt op af Ôstlund med 20 redninger på 20 skud dagen efter. 

Back: Jaeden Martin (Frederikshavn White Hawks) Har stille og roligt spillet sig op som en af de bedre backer i Metal Ligaen. Bruger sin tunge fysik fornuftigt og er spillemæssigt blevet rigtig solid. Fik mest spilletid i nytårskampene mod Aalborg og kom ud af matcherne med +1 og en enkelt assist. Virkelig en klippe i Frederikshavns defensiv.

Back: Jacob Gammelgaard (Rungsted Seier Capital) Et andet eksempel på en back, der har udviklet sig på bedste vis siden ankomsten til Danmark for efterhånden nogle år siden. Noterede sig for +4 i de to nytårskampe og scorede i kampen mod Herlev, hvor han stødte frem og satte en flot afslutning. 

Forward: Darien Craighead (Aalborg Pirates): Når Craighead ruller sammen med makkeren Lajeunesse, er det virkelig vanskeligt at stoppe de to aalborgensiske canadiere. I kampen mod Frederikshavn var de to flyvende med Craighead i spidsen med to scoringer. Han spillede næsten 50 minutter i de to kampe i alt og kun Eric Gotz fik flere minutter. 

Forward: Oliver Kjær (Esbjerg Energy): Var flyvende i begge kampe mod SønderjyskE og gik virkelig forrest på et Esbjerg-hold, der manglede gode navne i angrebet i begge kamp. Kjær var, her og allevegne og er virkelig en kvalitetsspiller, der bliver svær at holde på efter denne sæson. To mål og fire assister i de to kampe mod rivalerne.

Forward: Morten Poulsen (Herning Blue Fox): Også i duellerne mellem Herning og Odense kunne vi notere os mange flotte angrebspræstationer. Flere spillere fra både Odense og Herning banker på til Ugens Hold, men vi vælger Morten Poulsen for den flotte kamp på hjemmebane, hvor han leverede både en flot scoring og tre assister. Still going strong! 


Herning med fire på stribe mod Esbjerg METAL FINAL4: Følgende dommere er udtaget