Nummer otte slog nummer et ud i tilbage i 2008, hvor Frederikshavn leverede en vild vending i Rødovre - se den her

Rødovre havde et kanonhold. Havde vundet grundspillet og var guldfavorit. 

Frederikshavn havde kvalificeret sig til kvartfinalen via en sejr i straffeslag over SønderjyskE i 45. spillerunde i grundspillet. 

Derfor lå serien mellem nummer et og otte til Rødovre, men straks fra start tog Frederikshavn teten, stjal en udesejr og bragte sig foran 2-0 i serien. 

Rødovre havde klasse nok til at slide og slæbe sig tilbage i serien, endda så langt at Mighty Bulls førte 3-2 i den syvende kamp med to minutter igen. 

Men så skete det, som du kan se i videoen nedenfor. Først udlignede Radim Piroutek til 3-3, og derefter tog Perry Johnson en meget kostbare udvisning for Rødovre. Det udnyttede White Hawks smukt og kynisk og Rødovre var sendt fra ishockey-himlen til ishockey-helvede på et minut. 

Fantastisk ishockeynostalgi her og et drama, der er næsten på niveau med "Petter Bart"-dramaet, da Esbjerg slog AaB Ishockey i finalen i 2004. 

Det er eneste gang, nummer otte har slået nummer et ud i en kvartfinale i den bedste danske liga. 

 


82,4 procents "sikkerhed" for Aalborg i aften BLUE FOX: Semifinalen var lige så meget værd som Final4-titlen