Rungsted Seier Capital TV har gjort status med direktøren, der kigger ind i stor uvished

Rungsted Seier Capital er ligesom de øvrige Metal Liga-klubber i en periode med stor uvished. Det understreger direktør Thomas Friberg i et interview med Rungsted Seier Capital TV. Friberg fortæller, at han blandt andet har droppet det tidlige salg af sæsonkort, eftersom han umuligt kan planlægge, hvilket produkt, han kan præsentere i den kommende sæson. 

- Jeg kan næsten kun gætte på tingene lige nu. Hvis jeg kunne præsentere fakta, sad jeg vel på Christiansborg, siger Thomas Friberg til RSC TV. 

- Jeg har indtrykket af - efter at have talt med mine kolleger - at kombinationerne af støtteaktioner og hjælpepakker har bragt alle klubber rimelig sikkert i land i forhold til 19/20-sæsonen. Og det uden de store skrammer. Men hvad bringer fremtiden, siger Thomas Friberg. 

- Hvornår spiller vi? Hvor mange tilskuere må vi have i hallerne? Er det 25, 50 eller 100 procent af kapaciteten? Er det noget med x antal kampe om ugen eller om måneden. Hvad med vores partnere, som i høj grad er drivkraften i professionel sport. Det er usandsynlig svært at kalkulere med noget netop nu, siger han. 

Se hele interviewet med Thomas Friberg lige her: 

 


Rasmus Andersson og Mikkel Persson forlænger kontrakten med Rungsted Mark Pederson håber på hurtig Esbjerg-afklaring