Henrik Andersen har svært ved at se sit hold i aktion i den kommende tid, siger han til Nordjyske

Nye restriktioner har ramt Nordjylland, og det spærrer i princippet Frederikshavn White Hawks-mandskabet inde frem mod 4. december, hvor den "nordjyske karantæneperiode" igen tages op til overvejelse. 

I mellemtiden har Frederikshavn terminer i Metal Ligaen: Fem hjemmekampe, startende med matchen mod Rungsted 11. november, og to udekampe. Og selv om professionel sport i første dokument fra Sundhedsministeriet var fritaget restriktionerne, så var der kort efter udmeldinger fra Danmarks Idrætsforbund, der ramte i modsat retning.

Frederikshavn White Hawks-direktør Henrik Andersen var heller ikke alt for optimistisk i sin prognose, da han tidligere på dagen talte med Nordjyske.

- Som det ser ud på nuværende tidspunkt tror jeg ikke, at vi kommer i kamp i de kommende uger. Som nedlukningen er, kan vi jo ikke køre til Sjælland og spille, og omvendt kan Rungsted jo heller ikke komme til Frederikshavn og spille, siger Henrik Andersen til avisen.

Der er fredag møder mellem kulturministeriet og Danmarks Idrætsforbund, der endeligt skal afklare, hvor den ulykkelige situation ender. 

 


Restriktioner lukker White Hawks-kampe ned indtil 3. december Esbjerg henter ny back: Wiley Sherman kommer til Vestjylland