Altid ærlige Rasmus Søndergaard var "klar i spyttet" efter gårsdagens nederlag hos Pirates

Frederikshavn White Hawks tabte for anden gang i preseason.

Og hvis indsatsen var i orden i Herning i den første kamp, så var det noget andet i går, hvor White Hawks i perioder var spillet ned af lokalrivalerne i Aalborg. 

Det skuffede White Hawks-kaptajn Rasmus Søndergaard, der som altid var bundærlig, da han udtalte sig til Kanal Frederikshavn. 

- Vi manglede en del procenter i aften. Aalborg var langt bedre end os. Jeg synes, de har nemt ved at score, og de personlige fejl vi har, skal simpelthen barberes væk. De var bedre med og uden puck, så der er noget at arbejde på. Vi skal selvfølgelig ikke gå i panik, og der er stadig lang tid til sæsonstart. Men vi har brug for, at alle møder op hver aften, lød det fra Søndergaard. 

Frederikshavn gør klar til revanche på fredag, når rivalerne kommer på besøg i Nordjyske Bank Arena.


Herlev fik revanche og slog Rødovre sikkert 1742 TILSKUERE til testkamp i Sparekassen Danmark Isarena: Aalborg vandt 6-3