Frederikshavn White Hawks har fået sin første nye import på plads til den kommende sæson.
Det er amerikanske Ben Freeman, der lander på sin første europæiske station i karrieren i Danmark, hvor han spiller i Frederikshavn efter sommereferien.
Han præsenteres således af nordjyderne.
White Hawks glæder sig over at kunne offentliggøre en aftale med den amerikanske center Benjamin "Ben" Freeman. Den 29-årige højrefattede center kommer til Vendsyssel fra Greenville Swamp Rabbits i ECHL, hvor han de seneste to sæsoner bar kaptajn-“C’et” - senest side om side med sin daværende holdkammerat Arvid Carderoth. Netop Carderoth og Freeman minder meget om hinanden i både spillestil og fysik. Benjamin fik forkortet sin 2024 sæson pga. en mindre skade, men kom stærkt tilbage efterfølgende og han er 100% klar til kamp. Ben har valgt at spille i nummer 19 hos White Hawks.
Med sine 195 cm og 93 kg tilfører Freeman både fysik og rækkevidde til White Hawks mandskabet. Han er kendt som en solid angriber, der kombinerer stærk faceoff-procent, slagkraft foran mål og markant lederprofil - kvaliteter, der har gjort ham til en ønskeforstærkning for White Hawks’ sportslige ledelse.
Cheftræner "Fredda" udtaler
“Vi har fulgt Ben tæt og fået fremragende anbefalinger – ikke mindst fra Bens' tidligere holdkammerat Arvid Carderoth. Hans erfaring som kaptajn i en konkurrencestærk liga og hans evner på faceoff og i special teams er præcis det, vi har ledt efter. Vi får en center, der går forrest hver dag - på og uden for isen.”
Fakta om Benjamin "Ben" Freeman
-
Født: 10. januar 1996, Falmouth, Maine, USA
-
Position: Center, skyder højre
-
Højde/vægt: 195 cm / 93 kg
-
Seneste klub: Greenville Swamp Rabbits (ECHL) – kaptajn 2023-24 og 2024-25
-
Tidligere college: University of Connecticut (NCAA)
Ben Freeman udtaler følgende om den nye kontrakt
“I chose the White Hawks because the team is competitive and provides an opportunity for me to help a winning club.
I also really like the city of Frederikshavn and appreciate its location in this beautiful country.
I look forward to getting to experience the culture and learn the history of both the city and country. I am excited for this opportunity and appreciative of this situation.“