Halmstad - Frederikshavn White Hawks 2-1 (0-0, 1-1, 0-0, (1-0)
Træningslejrens anden kamp for Frederikshavn White Hawks endte med et nederlag efter overtid, hvor hjemmeholdet Halmstad udnyttede en afventende udvisning, og scorede det afgørende mål bag Tadeas Galansky.
Dagens kamp var præget af tunge ben, efter gårsdagens kamp i Troja-Ljyngby. Men der kom værdifulde meter i benene, og generelt var coach Fredrik Johansson tilfreds med de to kampe i Sverige, skriver Frederikshavns hjemmeside.
Todd Winder udlignede Halmstads føringsmål i anden periode.
Nu resterer der kun en testkamp, før der står point på spil i Metal Ligaen. Det er fredag aften, hvor de danske mestre fra SønderjyskE stiller op i Nordjyske Bank Arena.