Rødovre Mighty Bulls siger tak og farvel til to af holdets faste spillere, der skifter til en nyt kapitel i deres personlige ishockeybog. Det er stortalentet William Bundgaard og den stærke fighter Alex Haunstoft, der begge har andre isflader i den kommende sæson. Rødovre skriver følgende:
"Vi siger farvel og sender vores største tak og bedste ønsker til William Bundgaard og Alex Haunstoft, som har valgt at fortsætte deres rejse i ishockeyverdenen andre steder.
Tak for jeres store indsats og dedikation gennem de seneste to sæsoner. Det har været en fornøjelse at have jer som en del af holdet, og I efterlader jer et solidt aftryk i klubben.
Vi ønsker jer begge alt det bedste og held og lykke med de kommende udfordringer.
Vi arbejder videre i bag kulissen for snart at kunne præsenterer flere nyheder på den sportslige front."
Bundgaard lavede fem point i 38 kampe i det forgangne Metal Liga-slutspil, mens Haunstoft stod for to assister i 46 kampe for Olaf Ellers mandskab.