Rødovre Mighty Bulls har sendt endnu en spiller af sted til en af de mesterskabshungrende klubber, der er med i slutspillet.
Målmand William Rørth bliver den sidste, der ryger af sted - formentlig - som forstærkning omkring transferdeadline til en af de øvrige Metal Liga-klubber.
Han kommer til at supplere George Sørensen i Aalborg Pirates' målmandsteam og skubber dermed Marcus Bøhme Bjørn ned som tredjemålmand i Aalborg-truppen.
-Vi har fået muligheden for at styrke os på målmandsposten med hjælp fra Rødovre Mighty Bulls og William Rørth. Vi er mere robuste på målmandsposten med tre målmænd mod slutspillet, siger Aalborg-sportschef Ronny Larsen.
- Ligesom sidste sæson har vi valgt at forstærke os yderligere på målmandsposten for at give lidt mere konkurrence i målmandstemet. Det plejer at give en positiv effekt, i et forhåbentligt langt slutspil, tilføjer han.
Fra Rødovre-side præsenteres overgangen således: