Rungsted Seier Capital-målmand afløste Frederik Andersen i kampen om den fornemme titel

Fredag aften før kampen mellem Rungsted Seier Capital og Odense Bulldogs fik Thomas Lillie æren af at blive den første målmand, der IKKE er Frederik Andersen til at vinde prisen som årets målmand i dansk ishockey.

Lillie fik prisen på baggrund af en strålende sæson for mestrene, og fik følgende ord med på vejen i forbindelse med kåringen. 

I den fjerde finalekamp i Vojens 19. april 2019 viste Thomas Lillie al sin klasse i samtlige 60 minutter. Lige til det sidste blev han bombarderet af skud fra SønderjyskE-spillerne, men formåede at holde buret i en kamp, der endte 1-0 til Rungsted og sikrede klubben et længe ventet dansk mesterskab.

Det var kulminationen på en fremragende sæson for Thomas Lillie, der fik maksimal tiltro af sine trænere og levede op til forventningerne. Han blev bedre og bedre, som sæsonen skred frem og viste gang på gang det talent, der kommer til at bære ham frem til en stor karriere i dansk ishockey.


Bundproppen fra i fjor slog mestrene SønderjyskE vil være det hårdest kæmpende hold i ligaen