Hjemmeholdet havde ingen problemer med at vinde i Kvik Hockey Arena

Rungsted var for anden i preseason på besøg i det jyske, og tog det andet nederlag med hjem i bussen. Herning vandt uden de store problemer med sikre 5-0.

Gæsterne havde sin bedste fase i begyndelsen af kampen, men måtte alligevel se Herning score periodens eneste mål. Mathias Bau erobrede pucken i midtzonen og fandt Cam Brown, der havde en perfekt position til at bringe Blue Fox foran.

Magnus Wulff havde fået chancen i Rungsted-målet, og han måtte gribe bagom sig to gange i anden periode. Først da unge Carl Winding stod perfekt placeret inde foran mål, og derefter da Magnus Carlsen fik sidste stav på en omstilling.

Temperamenterne kogte i tredje periode, hvor der var en del bataljer spillerne imellem. 

Herning fik øget til 4-0, da Petter Hansson på en eller anden måde fik skubbet pucken i nettet inde foran mål, og det blev til 5-0 på dagens detalje. Santeri Suistio tog turen op gennem Rungsted-zonen og skar ind foran mål, hvor han lagde pucken sikkert i nettet med baghånden. Rungsted-forsvaret var noget passivt i den sekvens.

Begge hold tester videre senere på ugen, hvor Rungsted møder Allsvenkan-holdet fra Södertälje, mens Herning tager imod Frederikshavn. 

 

 

 


Rødovre på jagt efter første sejr i preseason Esbjerg fik revanche mod rivalerne