Frederikshavn vandt 7-2 over midtjyderne

Der er gået 14 mål ind i de seneste to kampe, flere nøglespillere er ramt af skader og Herning har nu tabt tre matcher på stribe. Træningskampene betyder reelt ikke noget, men det har ikke været nogen festlig omgang for midtjyderne, der i går måtte lægge ryg til et nederlag på 2-7 i Frederikshavn, der altså fulgte på Hernings 0-7-nederlag hjemme mod Esbjerg.

300 tilskuere i Nordjyske Bank Arena så både mål fra Dane Fox og Nikolaj Krag-Christensen hos Frederikshavn. Også Alexander Bumagin kom på pointlisten hos White Hawks, der i den grad var i hopla mod et modløst Herning-hold, der havde Simon Nielsen tilbage i buret efter at Albert Adamsen havde tjansen mod Esbjerg.

- Alt i alt, var det en god kamp fra vores side. Jeg synes vi starter meget lige, hvor vi kommer bedst ud af første periode, godt hjulpet på vej af et par udvisninger til dem. Herning får efterfølgende god momentum da de scorer, men vi stepper op i tredje periode og spiller aggressivt over hele banen, sagde en tilfreds Rasmus Søndergaard fra White Hawks til Kanal Frederikshavn efter kampen. 


Aalborg vendte og vandt i Odense Odense håber på fuldt hold i aften