Herlev Eagles-SønderjyskE 4-4 (1-3,1-0,2-1) 1-0 Mathias Asperup blev matchvinder for Herlev i aftenens kamp mod SønderjyskE. Det var i overtiden, hvor en af ligaens bedste danskere lige så elegant spadserede op i banen og endte med at lægge en baghånd op bag Pettersson i SønderjyskE-buret-
To point til Herlev og set over 60 minutter og en smule overtid var det helt i orden, at Eagles tog bonuspointet.
Det var noget af en rutsjebane i Herlev denne aften.
De to hold så hinanden an i de første 10 minutter, inden målene begyndte at vælte ind.
Jacob Schmidt-Svejstrup udnyttede en powerplay-mulighed med et skud, der blev rettet ind foran kassen.
Kort efter rev Oliver True et flot trækskud op i nettaget til 1-1, men SønderjyskE var ikke færdige i første periode.
Valdemar Ahlberg fandt en løs puck inde foran mål, og med Rasmus Lyøs 3-1-mål kort før pausen, fik SønderjyskE den perfekte udgangsposition før de resterende 40 minutter.
Men som anden periode skred frem, fik Herlev fat i kampen mod et underligt passivt gæstehold, der tillod meget plads i egen zone.
Maxime Trepanier fik reduceret og Herlev havde flest gode muligheder i anden periode. Tidligt i tredje periode fik Trepanier udlignet og Herlev fortsatte med at sidde på kampen.
Det resulterede i dagens detalje, da Oliver True flot styrede en puck ind bag Pettersson i SønderjyskE-buret.
Så troede man, at Herlev havde fat i de tre vigtige point.
Men Alexander Wiklund gik efter devisen "skyder man ikke på mål, scorer man ikke" og lobbede en puck ind ude fra blå linje. Den røg hele vejen.
4-4 og en åben slutfase i en kamp, hvor Herlev havde en ny svensker med i form af Axel Lindström, der i sidste sæson spillede for Comet Halden i Norge.
De sidste fem minutter blev begge hold enige om, at et point og overtid var i orden, inden Matthias Asperup altså lukkede og slukkede.