Efter sæsonindledningen er næste fase af Metal Ligaen kampen om Metal Final4-billetterne.
Det er sjette gang, at ni hold spiller om Metal Final4-billetterne. I de to første sæsoner var der 10 og 11 hold i kampen.
Hvor mange point skal der egentlig til for at hente en billet til den attraktive turnering?
Her er listen over de seneste fem fjerdepladser, altså den sidste Final4-billet der er uddelt. De fem fjerdepladser har erobret mellem 25 og 30 point, og har i gennemsnit scoret 26,8 point.
Så rammer man 26 point er man tæt på en billet, rammer man 27 point eller derover, ser det ud til, at billetten til Metal Final4 er hjemme.
Aalborg Pirates har allerede 16 point på kontoen, og har det altid godt med Metal Final4. Nordjyderne er det eneste hold, der har været med i Metal Final4 samtlige syv gange.
Odense på andenpladsen har lige nu 12 point og går også hårdt efter Metal Final 4. I sidste sæson var Odense i top 4 i de 15 første spillerunder, indtil det kiksede i 16. runde, hvor Rungsted passerede fynboerne.
Så mange point har fjerdepladserne fået i løbet af Metal Final4-historien i de sæsoner, hvor der har været ni hold i ligaen.
2023/24 - Rungsted Seier Capital 25 point
2022/23 - Odense Bulldogs 28 point
2021/22 - SønderjyskE 30 point
2020/21 - SønderjyskE 26 point
2019/20 - Herlev 25 point