Angriberen er klar i aften i Rødovre

Alexander True er klar for Rungsted Seier Capital. 

Rygterne var løbet forud, og nu bekræfter klubben selv, at True spiller på en kontrakt, der gælder, indtil han igen bliver kaldt til San Jose for at spille for Sharks. Sportschef i Rungsted, Morten Hagen, siger følgende om sin nye mand, der i øvrigt har trænet med i Rungsted i det meste af sæsonen.

-  Jeg har været i løbende dialog med ham. Nu var han klar og han henvendte sig forleden for at høre om muligheden for at spille kampe for os.
Vi vil selvfølgelig gå langt for at hjælpe spillere, der har trådt deres barneskøjter i Rungsted, og derfor gik vi i dialog med San Jose Sharks, der var meget imødekommende og selvfølgelig også har en interesse i at Alexander får noget istid.

- Det er selvfølgelig heller ingen hemmelighed, at det er en forstærkning af vores hold på den korte bane, i en tid hvor vi har et par skadede spillere, og er nede på 11 angribere i truppen, siger Hagen. 

 


Vanvids comeback af White Hawks VIDEO: 600 kampe for White Hawks: Loyale Søndergaard rammer stor milepæl