Trods skaden håber White Hawks, at russerens karriere fortsætter i Nordjylland

Aleksander Bumagin er uden tvivl en af Metal Ligaens største profiler, og har været det gennem tre sæsoner. Og han er samtidig en nydelse at se på rent spillemæssigt, så det gjorde i den grad ondt for de fleste at se på eller læse om Bumagins frygtelige vrid i knæet i Frøs Arena for nylig.

Kunne det endda være en karriereafslutning for den sympatiske russer? 

Ikke hvis det står til White Hawks-træner og sportschef Jari Pasanen, der gerne vil holde ved sin russiske strateg. Det skriver Nordjyske

- Jeg håber, at han kommer til at spille her igen. Han kan lide at være her, og vi kan lide at have ham her. Nu skal vi selvfølgelig se, hvordan det går med hans skade, men det er 99,9 procent sikkert, at han kommer tilbage. Vi håber, at han kan undgå en operation, og jeg håber også at se ham i en White Hawks-trøje igen, siger Jari Pasanen til avisen.

Den finske coach kalder det - naturligt nok - et kæmpe tab for holdet at skulle undvære Bumagin i det kommende slutspil. Russeren karakteriseres af Pasanen - i samme artikel - som en "stille leder" hos White Hawks.

Aleksander Bumagin var tidligere på sæsonen skadet i sin albue og længe ude af spillet, inden han for nylig gjorde comeback og leverede en fin håndfuld kampe i sit comeback, hvor han i fem kampe noterede sig for samme antal assister.


Jeremy Beaudry tjekker gerne ind i Herning igen VIDEO: KÆMPE JUBEL OVER RUNGSTED-TRØJE hos kendt hockey-YouTuber