Som det er fremgået i medierne og via statistikker og beskeder fra myndighederne i den seneste uge, så er Corona-smitten stadig i samfundet, og derfor behandler Metal Ligaen også muligheden for at spille med flere tilskuere med den dybeste respekt og størst mulige forsigtighed.

- Det betyder, at vi afvikler træningskampene fredag aften med 500 personers-grænsen, altså med de maksimale 375 tilskuere, som vi har kørt med i samtlige kampe hidtil, siger Metal Liga-chef Kim Pedersen.

Vi vil være sikre på, at klubberne har det korrekte setup i forhold til de udstukne regler. Der er ingen grund til at tage unødige chancer til testkampe. Hellere være hundrede procent klar til turnerings-premieren, tilføjer han.

Sammen med ligaens kommercielle chef, Thomas Bjuring, tager Kim Pedersen rundt til samtlige ni arenaer i den kommende uge for at inspicere og godkende forholdene.

- Klubberne gør og har allerede gjort et stort stykke arbejde og vi glæder os i den grad til at byde fans velkommen under de nye og sundhedsmæssigt forsvarlige forhold. Men det bliver altså først næste fredag 18. september, siger Kim Pedersen.

AKTIVE SPILLERE: Hvem har flest udvisninger? To Odense-spillere i "tvivlsom top" FRANS NIELSEN: Jeg kan sagtens forestille mig at slutte i Herning