Odense-målmanden kan spille på tirsdag igen

DIU's discplinærudvalg har ligeledes behandlet den matchstraf, som Evan Cowley, Odenses målmand, fik i forbindelse med hændelsen fredag aften i kampen mellem Frederikshavn og Odense. Cowleys matchstraf annulleres, meddeler Danmarks Ishockey Union.

Afgørelsen lyder således: 

Udvalget har i dag behandlet matchstraffen idømt mod Evan Cowley fra kampen d. 20. september mellem Frederikshavn White Hawks og Odense Bulldogs.

Udvalget har anvendt følgende video i sagsbehandlingen 

Baseret på den udarbejdede video, det indsendte partsindlæg og en opfølgende samtale med kampens dommere har udvalget besluttet følgende:

  • Videoen viser, at Evan Cowleys blokker handske blev anvendt bagfra og ikke ramte en modspiller i hoved/hals regionen; dette bekræftes af kampens dommere
  • En automatisk matchstraf skulle derfor ikke have været idømt jf. regel 219
  • Den måde Evan Cowley kom ud fra målfeltet på var ikke overdrevent voldsom, men burde (efter dommerens vurdering) – og på trods af de gode intentioner som angivet i det indsendte partsindlæg – have medført en straf jf. regel 141, stk. v.

Den idømte matchstraf annulleres hermed og slettes af Evan Cowleys statistik; Evan Cowleys automatiske karantæne ophæves.

Afgørelsen er enstemmig.


Kristian Jensen: Min handling var uacceptabel Kristian Jensen i karantæne indtil 1. december 2019