Tidligere White Hawks-spiller forstærker Pirates

Aalborg Pirates bringer nyt blod ind i truppen, der dermed øger sin i forvejen meget stærke bredde.

Svenske Thom Flodqvist skifter til dansk ishockey efter et ophold i Allsvenskan og Kristianstads IK, der blev kort og klart med fire kampe uden point.

Flodqvist-navnet er formentlig et, som mange Metal Liga-kendere husker, for svenskeren har tidligere været i dansk ishockey. Det var dog lidt længere nordpå. Han lavede 45 point i 51 kampe i 2013/14 og kom ind som bedste udlænding i Frederikshavn i den pågældende sæson.

Siden har Thom Flodqvist mest af alt bevæget sig i Allsvenskan, hvor hans pointhøst ikke har været kæmpestor. Til gengæld har han leveret varen i den svenske Division I og i Coventry, hvor han var på lån i fjor og leverede 21 point i 34 grundspilskampe.

Spændende, hvor stor "impact", han kan gøre i Metal Ligaen.

Allerede i aften debuterer han for Aalborg mod Herning, og han får nummer 15 hos Pirates.

Flodqvist er tidligere holdkammerat med George Sørensen i Södertälje og mon ikke Garth Murray har talt med Sørensen om Flodqvists styrker og svagheder, før tilknytningen af den svenske angriber. 

Svenskeren har spillet lige knap 200 kampe på Allsvenskan-niveau med et pointsnit på godt 0.25 point til følge. 


Blue Fox-sportschef: Vi er desperate, men stadig positive De kommende to tv-kampe er offentliggjort