Jason Jaspers skal forsøge at gøre sig selv kunsten efter og skabe et nyt tophold

Esbjerg Energy spillede en flot sæson i fjor, hvor Jason Jaspers fik en rigtig fin begyndelse på sin trænerkarriere. Den tidligere, mangeårige profil i Deutsche Eishockey Liga skulle egentlig være begyndt som assistent, men i Esbjerg så man talentet, og Jaspers blev i stedet chef.

Han førte Energy i Metal Final4-finalen og i semifinalen i Metal Ligaen, hvor Esbjerg endte med at være hårdt ramt af skader og karantæner i serien mod Aalborg. Nordjyderne blev til sidst for stor en overmagt, men det var mere end godkendt, hvad Jaspers leverede.

Kan han fortsætte med at holde Esbjerg i toppen? I hvert fald bliver det uden en række bærende spillere, som på en eller anden måde skal erstattes, hvis Energy skal holde trit med de bedste.

Allerede på målmandsposten er Esbjerg svækket. Ikke fordi Thomas Lillie ikke er en god målmand, men fordi man naturligvis mister point, når en potentiel NHL-målmand i form af Mads Søgaard forlader buret målmandsparret og erstattes af en ung lette fra Talentliga-holdet.

Ricards Puce har talent, men samlet set ligger der nu et langt tungere ansvar på Thomas Lillie. Men han har tidligere vist, at han er en målmand, man kan stole på.

På backpladserne har Esbjerg allerede sagt farvel til svenske Jonatan Leman, der forlod klubben af personlige årsager. Anders Koch er rykket nordpå til Aalborg og sidste års All Star-mand Davis Vandane er rykket til Østrig. Det efterlader Esbjerg med en backlinje, der er lige tynd nok, og der er næppe tvivl om, at der inden længe kommer en ny forsvarer til byen.

Vi ved, hvad spillere som Jannik Christensen og Simon Grønvaldt står for. De er gode personligheder og fulde af rutine. Grønvaldt har stadig offensive elementer i sig, men ikke som ”i gamle dage”.

Christensen bliver mest hjemme. Oscar Schulze kommer fra Rungsted og har evner til langt mere spilletid, mens Mikkel Rask nu bliver kastet for løverne. Han har også talent og ikke mindst fysik.

Vi skal stifte bekendtskab med Jeff King, som har været i berøring med AHL, men også ligner en ganske habil ECHL-back, der sagtens kan gøre sig i den danske liga. En af de typer, der kan blive toneangivende, hvis han rammer en god sæson. Det samme gælder Travis Brown, som Esbjerg-fansene kender fra tidligere.

Brown snittede godt et halvt point, da han senest var i Danmark og spillede en habil sæson i Esbjerg. Han kender Europa efter en sæson i Norge i fjor, og er formentlig designet til at blive en leder i Energy-forsvaret.

Der må dog være lidt panderynker i forhold til backerne hos Jaspers og assistenttræner Jan Jensen, der har unge Oskar Boel inde som syvendemand for øjeblikket. Der mangler en brik eller to og mon ikke vi i første omgang også skal forvente, at Sune Hjulmand skal ned for at hjælpe til som back?

I angrebet spillede både David Madsen og Andreas Grundtvig fine sæsoner i fjor og det samme gjaldt Søren Nielsen.

Trioen har endnu mere i sig, og skal tage endnu mere ansvar i den kommende sæson. Ind fra Rødovre er kommet Philip Schultz, der også indeholder et meget stort potentiale. Spændende, hvordan hans miljøskifte kommer til at forløbe.

Rasmus Bjerrum levede fuldt ud op til forventningerne i sidste sæson, og Felix Scheel plejer også at være god for 30-40 point. Han er en målræv, der måske ikke arbejder som en gal, men formår at stå de rette steder.

Der er ganske god bredde på danskerstammen i angrebet, hvor vi også tæller Valdemar Ahlberg, der skal tage revanche for en bleg sæson og Henrik Mærsk, der er kommet fra nogle år i Sverige og på den måde fremstår som en slags joker.

Han var i fjerdekæden, da han forlod Esbjerg i sin tid, hvordan står han nu?

Unge spillere som Jonas Christensen, Victor Sand og Jonas Bjerrum kan bringes ind ved lejlighed og Jason Jaspers har – i modsætning til flere kolleger – en del folk at gribe til, hvis der kommer skader i angrebet.

Toppen af kransekagen er tre nordamerikanere med Craig Puffer i spidsen. Puffer stod i dele af sæsonen i skyggen af Brady Shaw, men da Shaw gik i stå, fortsatte Puffer med godt arbejde og stabilitet.

Esbjerg siger igen goddag til Grayson Downing, der var fremragende i perioder, da han senest var i Esbjerg. Men Downing var meget skadet, og det håber de vestjyske fans at undgå i den kommende sæson. Så er Downing nemlig en spiller af høj kvalitet.

Endelig er Kale Kerbashian kommet ind som ny mand, og canadieren kommer med god erfaring fra DEL2, hvor i sidste sæson spillede for Lausitzer Füchse og Frankfurt. Han skulle være en glimrende spilfordeler og var en topspiller i den næstbedste tyske liga. Det betyder kvalitet.

Spørgsmålstegn? Esbjerg har mistet mange point på tabet af Brady Shaw, Charles Corcoran og Davis Vandane (sidstnævnte tog også oceaner af spilletid).

Og ikke mindst har holdet også mistet den bedste dansker i sidste sæson, Christian Wejse, der med både fysik og målfarlighed bar Energy frem, specielt i slutspillet. Kan den kvartet erstattes? Det er Jason Jaspers’ fornemste opgave at finde en vej videre derfra.

 


OPTAKT: Esbjerg Energy-Rødovre Mighty Bulls FØR SÆSONEN: Odense Bulldogs