Vi begynder vores "preview-runde" før Metal Liga-starten med et kig på Rungsted Seier Capital, der i aften møder Herlev Eagles på udebane i sæsonpremieren. Rungsted står foran en travl sæsonåbning, der krydres af et par uger efter premieren, hvor Erik Hjalmarssons tropper udelukkende skal koncentrere sig om Champions Hockey League. 

Her er Rungsted landet i en sportslig attraktiv pulje, der dog samtidig er yderst "rejsetung", og det kan godt komme til at koste lidt kræfter og koncentration i begyndelsen af sæsonen. 

Rungsted-sportschef Morten Hagen har sammen med sin stab igen valgt at satse på kontinuitet og en knap så stor udskiftning som andre steder, og intet tyder på, at Rungsted har i sinde at "geare ned" i forhold til de seneste sæsoner, hvor man har spillet med både omkring Metal Final4, toppen af grundspillet og DM-guldet. Det er også oppe i det luftlag, Rungsted ligger i denne sæson. 

På målmandsposten skal suveræne Cristopher Nihlstorp afløses, og der er næppe tvivl om, at Rungsted-ledelsen har søgt godt og grundigt efter en målmand, der både menneskeligt og spillemæssigt har haft samme kvalitet som Nihlstorp.

Valget er faldet på Ville Kolppanen, der har kæmpe erfaring fra både den finske Liiga, KHL og SHL. Han har en finsk landskamp på sit, har været førstemålmand i både Ilves Tampere og Nizhnekamsk (KHL), men har dog i de seneste sæsoner været en del på bænken i sine respektive klubber.

Men han er stadig blot 28 år, og der er næppe tvivl om, at en Kolppanen i topform kommer til at kandidere til at være en topmålmand i Metal Ligaen. Dog vil det for alle målmænd være svært at ramme Nihlstorps vilde niveau fra slutspillet i fjor. Jeg husker knapt at have set noget lignende i dansk ishockey i mange år.

Backup er pålidelige David Grubak, der i starten af sidste sæson vikarierede så flot, at han blev kåret til TISSOT månedens spiller i Metal Ligaen. Ham kan Hjalmarsson roligt stole på, og mon ikke Grubak kan få 10-12 kampe i grundspillet. Det har han fortjent.

Det var ganske naturligt, at Rungsted på backsiden måtte tage afsked med Shane Hanna, der agerede som en utrættelig motor i slutspillet og var ligaens bedste back.

Til gengæld har Rungsted kunnet beholde en anden dominerende type i form af Tim Daly, der næsten på samme vis sad på spillet - både offensivt og defensivt. 

Lige nu er han den eneste importback hos de forsvarende mestre, men får stensikkert selskab af en mand mere med udenlandsk pas, når vi kommer længere hen på efteråret - måske endda tidligere. 

Ind er kommet Sebastian Bergholt, der har undergået en enorm udvikling i Aalborg de seneste år og lige nu fremstår som en af Metal Ligaens bedste danske backer.

Det samme gør Morten Jensen, der kun holdes ude af landsholdet på grund af den solide backbesætning, der hersker lige nu i rødt og hvidt regi.

Jensen har enorme kvaliteter og er trods sin klejne størrelse virkelig stærk i nærkampene, ligesom han igen og igen bidrager offensivt. Forhåbentlig bliver han prøvet internationalt i denne sæson.

For at være "safe and sound" bagved har Hjalmarsson mulighed for at gribe til både Mathias Røndbjerg, Joachim Holten Møller og Jacob Gammelgaard.

En stærk og pålidelig trio med defensiven som største styrke. U20-landsholdsbacken William Back er kommet til fra Hvidovre og er udviklingsspiller, der kan håbe på istid her i begyndelsen, hvor programmet er stramt. 

Offensivt går Nichlas Hardt ind i sæsonen med en skade, men mon ikke han igen træder direkte ind i trioen fra i fjor med Mattias Persson og Marcus Olsson?

De to sidstnævnte behøver ikke større præsentation, det er blot at konstatere, at de har skrevet sig ind i historien: Ikke blot som nogle af Rungsteds bedste imports gennem tiderne, også nogle af Metal Ligaens bedste overhovedet.

Det eneste spørgsmål er, om de kan holde kadencen i en alder, der bliver højere. 

Hampus Gustafsson kom til Rungsted i midten af sidste sæson, og ligner en "svensk arvtager" for for Marcus Olsson, hvis Rungsted kan holde på ham i de kommende sæsoner.

En stor, stærk mand, der fylder både offensivt og defensivt og er vellidt i omklædningsrummet. Der er nyt svensk i angrebs-allrounderen Henrik Hetta, der kan spille både center og wing. 

Hetta kommer med en kæmpe erfaring fra SHL, hvor han har et kæmpe kvalitetsstempel blandt andet som tidligere kaptajn for Malmö Redhawks. Han kan godt blive en kæmpe forstærkning for Rungsted. 

Læg dertil dansk offensiv målscorerkvalitet fra Rasmus Andersson, Frederik Bjerrum og Nikolaj Rosenthal og vi har to-tre målfarlige Rungsted-kæder på bedding allerede. 

Gustav Green spillede fremragende på centerpositionen i sidste sæson, og i Rungsted tror man på ham og Mathias L. Hansen som fremtidens mænd. De skal nok få masser af chancer i 2021/22-sæsonen.

Arbejdsmanden André Pison stiller op, hvor han får besked og den tidligere Aalborg- og SønderjyskE-mand Daniel Madsen er samme type. Unge Sebastian Sørensen er joker og 13. forward. 

Spørgsmålet er selvfølgelig om sulten kan bevares i Nordsjælland efter to mesterskaber på stribe. Der er kvalitet nok på holdet til at spille med i toppen igen, og Rungsted-ledelsen har to import-spots, som helt sikkert spilles ud i løbet af sæsonen.

Læg dertil, at sportschef Hagen har været fremragende til at se ledige danske spillere på markedet og få dem sluset ind i løbet af sæsonen, hvis de har været til overs. Det har givet ekstra bredde i slutspillet, og det var en af de ting, der sendte Rungsted til tops i fjor.