Nok er det blevet til en række gedigne lussinger til SønderjyskE i Champions Hockey League-kampagnen i indeværende sæson, men SønderjyskE-spillerne har omvendt den fordel, at de kommer ind til Metal Liga-starten med masser af fart i skøjterne. Og al respekt for de øvrige danske hold, men de har langtfra den klasse som EV Zug og Red Bull München har udstrålet.
Hvad kan man så forvente af SønderjyskE i denne sæson? Som en altid en solid fight og en taktisk stabilitet, som Mario Simioni oftest er garant for. Det bragte SønderjyskE i semifinalen i sidste sæson, og havde det ikke været for Nihlstorp i Rungsted-buret, havde sønderjyderne også trukket semifinalen ud i flere kampe end fem.
I buret i år spiller Mario Simioni igen med Patrick Galbraith og Nicolaj Henriksen, og de to rutinerede målmænd på højt dansk plan forsikrer, at SønderjyskE altid har et højt bundniveau i målet. Man skal ikke være bange for at sætte hverken den ene eller anden ind. Det er solidt.
Foran målmændene har SønderjyskE kaptajnen Mike Little som absolut lederfigur. Han havde en hård sidste sæson plaget af skader, men finder han sit topniveau fra start i denne sæson, er han en af Metal Ligaens absolut bedste mænd på den position. Fra Sverige er kommet Anton Öhman, der med sit SHL og Allsvenskan-CV også bør have standard til at være en glimrende spiller her i Danmark.
Den danske topback er Rasmus Lyø, der er blevet bedre, mere ansvarsfuld og stærkere offensivt år efter år siden han skiftede til SønderjyskE. Han er en af danske backer, der ligger og lurer på hylden lige under landsholdet.
Daniel Galbraith og Daniel Kønig Hansen er bundsolide klubmænd, som Mario Simioni kender ud og ind, og Oliver Gatz Nielsen har stille og roligt fundet et niveau, der er i nærheden af, hvor han var da han var bedst tidligere i karrieren.
Endelig kompletterer unge Andreas Holzmann og reserven Marco Petersen - med førstnævnte langt højere oppe i hierarkiet - en backlinje, der ser glimrende ud, men som måske alligevel suppleres i løbet af sæsonen, hvis Simioni virkelig skal "toppe op" rent defensivt.
Måske er der mere brug for ekstra arbejdskraft udefra i angrebet, hvor SønderjyskE har mistet to markante danske navne, der skal erstattes med unge mennesker. Nok var Anders Førster ikke i sin ungdoms vår, da han takkede og blev assistenttræner, men han var dog en værdifuld, som resten af holdet altid kunne regne med.
Det samme gælder Daniel Nielsen, der var ude med skader en stor del af sæsonen. Nu har han sat karrieren på pause, og det er blot at håbe, at han kommer tilbage igen, for hans talent og arbejdsvilje fortjener flere sæsoner i rampelyset.
Der er 12 spillere på angriberlisten, og SønderjyskE lægger op til, at der er unge spillere, der skal tage det næste skridt. Anders Biel gjorde det glimrende i CHL-kampene, Mikkel Jensen fik også ros af træneren, mens Mathias Borring Hansen allerede har vist sine kvaliteter.
Førerulven i truppen er som altid Steffen Frank, der bliver ved at holde et solidt niveau og altid er en irritation for modstanderen, men også Martin Eskildsen er gået fra at være "kun på fysikken" til også at være en stærk målscorer og pointmager. Han lavede 34 point i grundspillet og 8 point i slutspillet i sin suverænt bedste sæson i Vojens i fjor. Hold øje med ham.
Mads Eller har en ambition om at levere en bedre sæson end i fjor, mens Yannick Vedel satser på mindst at holde niveau efter en sæson, hvor han var bedste mand i både Metal Final4 og kvartfinalen mod Herning.
To værdifulde arbejdsmænd, der også kan "shine", hvis de har en god sæson. Det havde Vedel eksempelvis i sidste fase af sidste sæson - og så scorer han også mål.
Endelig kom William Boysen ind som behagelig overraskelse for mange SønderjyskE-fans. Hans finurlige spillestil og mange tricks blev kombineret med stærk arbejdsindsats og forventningerne til Rungsted-gutten er i hvert fald ikke skruet ned.
Importspillerne: To af dem kender vi. Shawn O'Donnell er en humørspreder og er han i topform er han en bundsolid import, hvilket han i perioder beviste i Odense og Esbjerg i sidste sæson.
Matt Salhany er en stærk arbejdsbi, der formentlig bliver forstærket af sin gamle makker fra Nordamerika, Mike Szmatula. De to har en god fortid sammen i ECHL og suppleres i første omgang af Martin Eskildsen, der skal være den fysiske part i en potentiel sønderjysk A-formation gennem hele sæsonen.
Endelig kommer Mathieu Foget ind som en joker. Han har sin bedste sæson med 48 point i 66 kampe fra 2018/19 i Orlando i ECHL, og det er en pointscore, der kan gøre sig i Metal Ligaen. Han spillede kun 10 kampe i sidste sæson og skal vel nok lige finde sin plads i Danmark, inden han kan vurderes klart.
Forvent, at der i løbet af efteråret kommer en forstærkning ind til SønderjyskE i form af en rutineret nordamerikaner, der fylder godt på banen. Det er en den type spiller, Mario Simioni mangler i sit puslespil frem mod foråret, hvor han er ekspert i at toppe sine hold.
Det ottende og sidste kort kommer stensikkert også i spil - om det bliver en back eller en angriber vil være et åbent spørgsmål.
Lige nu udgøres 13. og 14. pladsen i angrebslinjen af Jeppe Müller og Jonas Borring stiller de yderste mandater og er foreløbig reserver, der får værdifuld spilletid i begyndelsen i sæsonen, men senere kommer til at vige for nye ekstraspillere.
Alt i alt ligger SønderjyskE med den nuværende trup til en placering lige under toppen, men meget kommer an på skader i en trup, der godt kan se lidt smal ud, hvis der mangler folk som det også var tilfældet i de seneste CHL-kampe, hvor Mathias Borring og Matt Foget sad ude.