SønderjyskE-spilleren får ikke yderligere tiltale efter hændelsen sidst i kampen mod Rødovre

Der bliver ingen karantæne til Frederik Bjerrum, for den matchstraf, han pådrog sig i kampen mellem SønderjyskE og Rødovre tirsdag aften, bliver annulleret. 

Det meddeler DIU's disciplinærudvalg, der skriver følgende:

Udvalget har i dag behandlet matchstraffen idømt mod Frederik Bjerrum fra kampen d. 24. september mellem SønderjyskE og Rødovre Mighty Bulls.

Baseret på især dommerens indberetning efter hans gennemsyn af SportLounge videomaterialet og gennemsyn af samme materiale har udvalget besluttet følgende:

  • Dommeren bemærker, at efter gennemsyn af videoen er det for ham tydeligt, at der ikke burde være idømt matchstraf i situationen
  • Efter gennemsyn af videoen er udvalget enige i dommerens opdaterede beskrivelse

Den idømte matchstraf annulleres hermed og slettes af Frederik Bjerrums statistik; Frederik Bjerrums automatiske karantæne ophæves.

Afgørelsen er enstemmig.


Klarskov: Alle køber ind på trænerens idéer KAMPNOTER: Odense Bulldogs-Herlev Eagles