Logan Pyett har allerede kæmpet sit livs hårdeste kamp

Frederikshavns nye back, 31-årige Logan Pyett, har en helt speciel historie bag sig. Han kommer fra en flot karriere, der blandt andet tæller 373 AHL-kampe, men karrieren stoppede prompte og fik et toårigt afbræk, da han blev ramt af cancer i benet.

Han fik ondt i benet i en kamp for Lehigh Valley Phantoms, og det viste sig, at Pyett havde fået en blodprop, der var forårsaget af en tumor i benet.

- Jeg fik voldsomme smerter i benet i fem 5-10 minutter. Det var min første testkamp for Lehigh Valley og mit ben føltes dårligt og tungt. Det føltes bare ikke rigtigt. Jeg fik flere smerter og blev sendt til en ultralydsundersøgelse. Det viste sig, at tumoren havde forårsaget en blodprop i benet.

Det kostede to års pause for canadieren, der kæmpede sig gennem to store operationer, kemoterapi og strålebehandling, inden han genoptog ishockeykarrieren i Asien, hvor han spillede for Tohoku Free Blades. Det var et sportsligt niveau, hvor ”kunne få benene i gang igen”.

Hans ophold i Asien varede en enkelt sæson, og derefter vendte Logan Pyett tilbage til Nordamerika, hvor han fik en stormende velkomst i Hershey Bears. Der spillede han 10 kampe, inden skiftet til KooKoo i Finland.

Nu lander han altså i Frederikshavn, og med den baggrund kan han formentlig inspirere sine medspillere i Vendsyssel.

Logan Pyett er draftet af Detroit og har tidligere i karrieren også spillet to hele sæsoner i KHL.


Kampnoter: Rundt om Aalborg Pirates-Rødovre Mighty Bulls Frederikshavn henter canadisk back