Esbjerg har sagt farvel til en populær skikkelse

Esbjerg Energy har mistet en vigtig skikkelse på holdet. 

Som antydet i den seneste uges tid, har Adam Cracknell været på vej hjem til Nordamerika, men mon ikke Esbjerg-fansene har klynget sig til det sidste håb om, at canadieren blev i truppen.

Cracknell har gjort det rigtig godt, hvilket blandt meget andet kom til udtryk, da han blev kåret til TISSOT månedens spiller i Metal Ligaen for november.

Men i dag er han altså rejst til Canada, hvor han skal kæmpe for spilletid i Edmonton Oilers-organisationen.

- Vi vidste, at det ville komme på et tidspunkt. Selvfølgelig ville vi enormt gerne have beholdt ham i truppen, for Adam har virkelig været et fantastisk bekendtskab, men sådan er vilkårene, siger Esbjerg Energys assisterende træner Peter Gommesen til JydskeVestkysten, hvor han også erkender, at Cracknell bliver et stort tab for klubben. 

- Jeg tror, at alle har lært meget af, at vi har haft ham i klubben i nogle måneder. Og det gælder sådan set både på og udenfor banen. Han har en enorm viden, han har vist lederskab, han er en rigtig god fyr - og så er han selvfølgelig også en meget dygtig spiller, siger Gommesen


Herning-direktør: En rigtig ærgerlig situation RØNDBJERG BEKRÆFTET: Spiller i morgen for Rungsted