Det så voldsomt ud, da Aalborg Pirates-målmand George Sørensen måtte udgå i Metal Final4-semifinalen mod Esbjerg. Sørensen blev ramt - hændeligt - af både med- og modspillere efter en scoring til gæsterne og måtte umiddelbart udgå og sagde farvel til resten af kampen.
I Aalborgs kampe op til landsholdspausen sad George Sørensen ligeledes ude, men i går var han endelig tilbage mod SønderjyskE efter en "mild hjernerystelse".
Det glædede han sig over, sagde han til Nordjyske efter kampen og efter en kamppause uden megen aktivitet.
- Jeg sad ude den første uge, hvor jeg ikke kunne gøre noget og egentlig bare sad derhjemme i sengen, hvor jeg brugte tiden på at høre lydbøger. Så gik jeg på isen torsdag i landsholdspausen og har sidenhen trænet med, hvor det er gået rigtig godt, sagde Sørensen.