Der er sket noget godt i Esbjerg. De har udvist rigtig god energi i de kampe, jeg har set dem spille, og de har en række danske spillere, der virkelig har løftet sig i den her sæson.
En spiller som Søren Nielsen har imponeret mig, og en Felix Scheel er vel også der, hvor han er inde i landsholdets udvidede bruttotrup.
Man skal have kæmpe respekt for det stykke arbejde, Mark Pederson har leveret i løbet af sine syv sæsoner i klubben, men efter så lang en periode med samme træner, kan det give ny positiv energi med en ny mand i boksen. Esbjerg har fået en træner, der ser spillet på en anden måde, og det har nok givet mange af de danske spillere et godt løft. De har god bredde og gode imports.
SønderjyskE spiller som altid med masser af energi og stor disciplin. Det er en klassisk omgang Mario Simioni-hockey: En stærk organisation defensivt og et taktisk stærkt koncept, som spillerne kender.
Går man nogle sæsoner tilbage, havde SønderjyskE nemmere ved at tiltrække topdanskere, og det er måske lige, hvad man mangler for at tage det sidste skridt op i toppen lige nu. Men vi ser også Mario få det optimale ud af mange danske spiller, der måske ikke rammer allerøverste hylde. Jeg noterer mig, at Eskildsen har scoret mange mål allerede, og så har de to dygtige målmænd.
Samtidig ser jeg flere yngre spillere, som gør det godt og har taget ansvar.
SønderjyskE har mulighed for at købe yderligere ind med kun fem imports, og der er slet ingen tvivl om, at de også kan blive rigtig vanskelige at møde i playoffs.
Det er overraskende for mig, at Odense Bulldogs har taget så få point, som det er tilfældet, og det er vel også skuffende for dem selv efter de investeringer, de har foretaget på importsiden.
Man kan måske se følgerne af, at de er kommet for sent i gang med at hente spillere og sætte holdet, og at det straffer sig allerede nu. Der er simpelthen blevet trukket for store veksler på nøglespillerne allerede i træningskampene.
Odense har i mine øjne været sæsonens skuffelse, men i begyndelsen af sæsonen så jeg spillere som Jeppe Holmberg og Lukas Lundvald levere gode indsatser, og begge var også med på det U25-landshold, som jeg udtog til kampene mod landsholdet, der aldrig blev til noget.