Herlev Eagles har indgået en 2-årig kontraktforlængelse med Victor Cubars
- Victor Cubars kom til Herlev Eagles i slutningen af sidste sæson og nåede at spille 8 kampe og gjorde et rigtigt fint indtryk. Vi glæder os til at Victor igen trækker Eagles trøjen over hovedet, lyder det fra Herlev Eagles i en pressemeddelelse.
Inden han kom til Herlev i 2021/22-sæsonen spillede Victor Cubars Kumla HC i den svenske HocekyEttan og det er blevet til 19 point i 28 kampe. Han har tidligere spillet for både Hvidovre og Rødovre i Metal Ligaen og Herlev blev altså hans tredje klub i den bedste danske række.
Cubars står ifølge EliteProspects noteret for 19 point i 93 Metal Liga-kampe og runder altså 100 kampe i den bedste række inden længe.