Nye folk bragt ind fra Odense og Herning til den kommende sæson

Det blev til en enkelt sæson for Daniel Baastrup-Andersen i Odense, der nu skifter til Herlev på en toårig kontrakt. Eagles henter ligeledes Herning-forwarden Joachim Linnet, skriver ørnene i dag i en pressemeddelelse. Herlev Eagles skriver følgende: 

- Daniel Baastrup-Andersen har fået sin ishockeyopdragelse i Herlev og efter fire sæsoner i Sverige vendte han sidste år tilbage til Danmark og tørnede ud for Odense Bulldogs. Han er en stærk og fysisk back med et kæmpe potentiale. Daniel er kun 20 år og vi er sikre på at vi kan flytte ham betragteligt i løbet af de næste to sæsonerm siger sportschef Nicolai Flindt

Joachim Linnet har underskrevet en 1-årig kontrakt med Herlev Eagles.

-  Han er Herning-dreng og dermed også godt skolet. Han er endvidere en erfaren spiller som går ind til sin 10. sæson i den danske liga. Joachims bror Ulrich har spillet i Eagles de seneste to sæsoner og navnet Linnet borger for kvalitet og hårdt arbejde. Vi glæder os rigtigt meget over, at det er lykkedes os at lokke Joachim til København, han passer perfekt ind i det set up, vi har omkring holdet, siger Herlev-sportschefen. 


David Grubak bliver backup-målmand i Rungsted Iversen og Brinkmann smutter nordpå: Fra Aalborg til Frederikshavn