Ludvig Elvenes er ny mand hos Herlev Eagles

Herlev skifter ud i truppen, og det er den svenske back Philip Alftberg, der bytter med Ludvig Elvenes. Alftbergs farvel og Elvenes' goddag præsenteres således i en pressemeddelelse fra Herlev Eagles. 

Som mange måske har bemærket, har Philip Alftberg ikke været at finde på isen i noget tid. Den skade han pådrog sig i sidste sæsons slutspil, viste sig desværre for nyligt at kræve en operation. Det er usikkert om Philip Alftberg kommer til at spille i denne sæson, så vi har set os nødsaget til at skrive ham af holdkortet og dermed give plads til en ny spiller. 

I stedet træder Ludvig Elvenes ind på Herlev holdet. Den 27-årige forward kommer med SHL og Allsvenskan erfaring. Efter en solid tid i Tingsryd skiftede Ludvig før sidste sæson til Kristianstad som (desværre) rykkede ud af Allsvensken.

Efter 14 kampe i division 1 fik han nu grønt lys til at skifte til Herlev og det er nu lykkedes os at få en underskrift gældende for resten af denne sæson.

Han glider selvfølgelig direkte ind i truppen som har hungret lidt efter at finde vej til netmaskerne på det seneste. Efternavnet ”Elvenes” virker nok bekendt for de fleste. Hans Far – Stefan spillede med stor succes for Rungsted i perioden 2000 – ’07.

Ludvig trænede med Herlev truppen i går, og forventes hvis hans licens når at gå i orden, at få debut i aften i Ørneborgen, hvor Rødovre kommer på besøg.

Af private årsager, har Frederik Falkengaard bedt om at blive løst fra sin kontrakt. Det er han blevet og Mathias Just og Jonathan Hintze forventes fortsat at rotere på pladsen som Erik Hanses back up.


OPTAKT: Frederikshavn White Hawks-Herning Blue Fox OPTAKT: Aalborg Pirates-Esbjerg Energy