Ziga Pesut kommer til Eagles for den resterende del af sæsonen

Herlev Eagles har skrevet kontrakt med den 29-årige slovenske center Ziga Pesut for resten af indeværende sæson.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse. 

Pesut har spillet det meste af sin karriere i den slovenske klub HK Olimpija Ljubljana og har således erfaring fra EBEL og AlpsHL.

Endvidere har han repræsenteret det slovenske landshold i en række kampe.

Pesut er en fysisk stærk tovejs forward med en god produktion, lyder vurderingen fra Herlev Eagles. 

Ziga Pesut har ikke haft klubkampe i denne sæson ifølge Eliteprospects, så skal formentlig lige bruge et par kampe eller tre til at spille sig i form til slutspillet. 

Så sent som i fjor spillede han dog fire kampe for det slovenske landshold, så et helt ukendt kort er Pesut heller ikke. 

Med signingen af Ziga Pesut og Jani Siekkinen har Herlev Eagles fået erstattet de to imports som forlod klubben i december. 


Veteranen førte an, da White Hawks besejrede Herlev CANADISK center forstærker Rungsted-offensiven