Se hvilke spillere, der fandt vej til ugens A-kæde

Vi iler med det seneste "UGENS HOLD i Metal Ligaen". Selvfølgelig er holdet udtaget FØR kampen mellem Odense og Rødovre mandag aften.

Thomas Lillie (Esbjerg) er på målmandsposten efter en fremragende hjemmekamp mod et offensivt Rungsted-hold, der skød 37 gange på sønderjyden i Esbjerg-målet. Lillie tog 35 stk.

Morten Jensen (Rungsted) fortsætter sin formidable sæson i Rungsted, hvor hans offensiv ikke har nogen storebror i hele Metal Ligaen. Jensen lavede fem point i sidste uge og er på vej mod en form, der kan gøre Rungsted farlig i slutspillet.

Eemeli Räsänen (Frederikshavn) er ganske enkelt en formidabel back. 71 minutter i tre kampe og to mål i 6-1-sejren over Herning. Var ligeledes fremragende i nordjydernes 2-1-sejr i Vojens, der blev grundlagt på en stærk defensiv.

Kale Kerbashian (Esbjerg) tog skeen i egen hånd både mod Rungsted og i Aalborg, hvor han blev matchvinder. En yderst central aktør i Esbjergs håb om succes i de kommende kvartfinaler. 

Jeppe Jul Korsgaard (Aalborg) Aalborg bliver ved at hive offensive våben frem i indeværende sæson. Jeppe Jul Korsgaard er lige nu et af de hotteste kort i Pirates-trøjen og scorede tre gange i løbet af en uge. Hyperfarlig lige nu.

Matt Salhany (SønderjyskE) tre kampe i hopla og dobbelt målscorer i 5-1-sejren mod Herlev. Konstant offensivt aktiv for sønderjyderne og ligner også en mand, der er på vej i slutspilsform

 


Aalborg tog et stort skridt mod førstepladsen med 3-1 over Herning VIDEO: Højdepunkter fra Odense-Rødovre