Den unge forward kan ikke få skole og Metal Liga til at hænge sammen

21-årige Jakob Wittendorf begyndte sin sæson med en skade og har i de seneste kampe været med som 13. forward for SønderjyskE. Men nu er det foreløbig slut for Wittendorf i Metal Ligaen, skriver sønderjyderne på klubbens Facebookside, der skriver følgende. 

Vojens-knægten Jakob Wittendorf fik i sommer en etårig kontrakt i SønderjyskE Ishockey, men den 21-årige forward stopper nu i klubben efter eget ønske.
- Han kunne ikke få skole og hockeyen til at hænge sammen, og det har vi naturligvis stor forståelse for. Vi takker Jakob for indsatsen i Vojens IK og SønderjyskE, og vi ønsker ham held og lykke fremover, siger sportschef Kim Lykkeskov.
Jakob Wittendorf gik trods sin unge alder ind i sæson nummer fem som Metal Liga-spiller. Han spillede tre sæsoner for SønderjyskE og to for Odense, hvor han i 2018/19 lavede 10 point i 38 kampe. Sidste sæson var han skadet i store dele af sæsonen, og Wittendorf rykkede fra Odense tilbage til Vojens, som nu altså foreløbig bliver endestation for hans karriere på højeste niveau.  

COVID 19-smitte aflyser kampen mellem Herlev Eagles og Rødovre Mighty Bulls Talentligaen: Fire hold skiller sig ud i toppen